NY BOG: En inspirerende, ligetil, ligefrem og helt nede i jordhøjde bog, om hvordan man gør sit haveliv sjovere og mere frodigt. Camillas havebog er en opfølgning af de populære haveprogrammer på DR2 fra Camilla Plums have og følger en hel vækstsæson.

Camilla Plums nye havebog har gode råd om at anlægge have, om at gøde og jordforbedre, om ukrudt og havekryb, om formering af planter og om, hvordan man kan forlænge sæsonen i haven. Det øvrige i bogen er naturligvis haveliv i Camilla Plums aftapning med varme og begejstring, som man har kunnet se det i DR 2’s haveudsendelser med forfatteren. Bogen er ikke en kopi af programmerne, men kan i sagens natur ikke undgå at berøre de samme emner. 

Camillla Plum vil gøre det til en glæde at dyrke sin have. Hun vil have os til at forstå, hvordan naturen virker på sine egne vilkår, og hvordan vi kan hjælpe den på vej fx i form af biodiversitet. Og hun sætter de almindelige haveregler på prøve. 


Camillas havebog  Titel:
Forfatter:
Forlag:

Sider:
Udgivet:
ISBN nr.:
Vejl. pris:
Camillas havebog
Camilla Plum
Politikens Forlag
304 sider,  indb. 
27. april 2009
978-87-567-8740-6
kr. 300,-














Også drivhuset, altanen og vindueskarmen tages under behandling som et sted, hvor man kan udfolde sin havevirkelyst. Læs desuden om Camillas yndlingsplanter og -blomster, bl.a. klatreplanter, buketter, tomater, artiskkokker, chili, græskar, georginer, sommerblomster, kål, alle former for løg, krydderurter, bønner, majs, bær, kvæder og mange flere.

© Havebureauet
Tekst, fotos, grafik, m.m. må ikke gengives andre steder
uden forudgående skriftlig aftale med Havebureauet.
 








Tilbage | Top

Sidst opdateret 27. maj 2009