|
Stuens grønne potteplanter behøver ikke kun være henvist til vindueskarmen eller sofabordet. Udnyt at mange af dem trives i halvskygge og sæt dem i stedet op på væggen og dan en levende, grøn væg.
|
|
Efterårstrenden Wild Woods slipper skoven løs i boligen. Grønne planter kombineret med naturens egne materialer som dekoration er det gennemgående tema. Ligesom mange af skovbundens planter trives mange af stuens grønne potteplanter bedst i halvskygge. Du kan udnytte den egenskab og deres frodige bladvækst til at skabe en levende, grøn væg i boligen.
 |
|
To hylder, nogle eksemplarer af den velkendte stueplante med kælenavnet væddeløber (Chlorophytum comosum) og du har en frodig, grøn plantevæg.
Væddeløber hører oven i købet til de luftrensende planter, så væggen forbedrer også indeklimaet. |
Bare synet af alt det frodige løv er i sig selv nok til at gøre en bedre tilpas på en grå efterårsdag. Det er lidt som at have et lille stykke jungle inde i stuen. Men ved at vælge planter med luftrensende egenskaber kan den grønne plantevæg også være med til at forbedre indeklimaet.
På billederne er planterne placeret i noget, der minder om en gennemsigtig altankasse. På den måde får man ikke bare fornøjelse af de grønne blade, men også planternes rødder. Desuden en meget praktisk løsning, så det også er nemt at vande planterne.
 |
| Den levende plantevæg behøver ikke ligne en vild jungle med uregerlige planter som fx guldranke (Epipremnum) her i forgrunden. Den kan også udformes i mere stramme linier, som med de tre rækker af fugleredebregnen Crispy Wave (Asplenium). |
Læs også: Efterårets trend: Wild Woods
Grønne planter: Luftrensere og humørspredere
CO2-dræberen Crispy Wave
| Lagt på Havebureauet.dk 24.09.2009 |
© Havebureauet
Tekst, fotos, grafik, m.m. må ikke gengives andre steder
uden forudgående skriftlig aftale med Havebureauet. |
| |
|
|
|
|
Tilbage | Top
Sidst opdateret 31. juli 2010