|
Hvis du vil have en frodig grønthave, så brug sædskifte også kaldet vekseldrift. I al sin enkelthed går det ud på, at de forskellige grøntsager hvert år skifter plads, så du undgår udpint jord, skadedyr og plantesygdomme. Her kan du se, hvordan det gøres.
|
|
Egentlig er det bare sund fornuft. Forskellige planter kræver forskellige vækstbetingelser og de har hver især forskellige indvirkninger på jorden. Bælgplanter som bønner og ærter optager fx kvælstof fra luften og opbevarer det i små kolde på rødderne. Kålplanter behøver derimod meget kvælstof, for at gro. Så hvis du planter kål, hvor der året før stod ærter - og du vel og mærke har fræst ærternes rødder ned i jorden - så har du fået en del af kålenes gødningsbehov foræret. Andre grøntsager kan være med til at forbedre jorden på anden måde fx løsne jorden med deres dybtgående rødder eller dække jorden med top, så ukrudtet bliver holdt nede.
 |
Sædskifte, hvor haven er inddelt i fire jordlodder og grøntsagerne hvert år flyttes til et nyt jordlod. Rækkefølgen og inddelingen af grøntsager er vigtig for et godt resultat.
© Havebureauet. |
Grøntsager angribes af forskellige sygdomme og skadedyr, men ikke de samme. Kålene kan få kålbrok og gulerødderne angribes af gulerodsfluen, men ikke vice versa. Så gulerødderne er aldrig i fare for at få kålbrok, selvom jorden er inficeret med kålbrok. Men bruger du ikke vekseldrift og tværtimod igen sætter kål i jorden, så angribes dine kål og du har fået opformeret sygdommen yderligere. Og for at gøre det endnu mere kompliceret, så angriber en sygdom som regel også andre inden for samme plantefamilie. D.v.s. at andre medlemmer af korsblomstfamilien, som kålene tilhører, kan få kålbrok. Det gælder fx ræddiker og majroer.
Sådan gør du
Det kan være svært at huske, hvad der stod hvor efter bare få år, så derfor er det praktisk at inddele grønthaven i et fast antal jordlodder. En god regel siger, at der helst skal gå fire år, før du igen dyrker en bestemt grøntsag på samme sted. Det kaldes fireårig vekseldrift eller sædskifte med fire års rotation. Følger du det, så kan haven inddeles i fire dele, som på billedet herover. Grøntsagerne deles ligeledes i fire grupper, som er nøje sammensat efter slægtskab og/eller vækstbetingelser.
Første år vil det lilla bed derfor består af bønner, ærter og majs, mens det blå bed vil huse kål, majroer og radiser, o.s.v. Næste år rykker alle grøntsagsgrupperne så til et nyt jordlod. Det er vigtigt, at de følger i den rigtige rækkefølge, for at få gavn af hinanden. Andet år vil det lilla bed derfor nu bestå af kål, majroer og radiser, mens løg, porrer, salat og græskar har overtaget det blå bed. Sådan fortsætter de med at skifte plads indtil de har været hele vejen rundt i løbet af fire år og kan starte forfra.
Fastliggerne
Men hvad så med rabarber, jordbær, asparges og andre planter, som kommer igen år efter år? Skal jeg nu også til at flytte rundt på dem hvert år? spørger du måske dig selv. Nej, det er ikke nødvendigt. Har du sådanne planter, så inddel haven i fem jordlodder, hvoraf du så lader "fastliggerne" have det femte lod, som er permanent i en årrække. Herefter kan du lade stykket indgå i rotationen, mens et andet tages ud af den årlige rotation.
Teori er godt, men ...
Når alt det er sagt, så skal man nok være temmelig naiv for at tro, at overvintrende skadedyr ikke kan tage benene på nakken og traske de få meter hen ad havegangen til deres yndlingsspises nye ståsted. Så lige den fordel ved vekseldrift er mest teori, så længe vi befinder os indenfor korte afstande. Desværre kan sædskifte heller ikke afhjælpe alle sygdomme, især ikke dem som kan overleve i jorden i op til 20 år. Det gælder bl.a. kålbrok. Men på den anden side, er der heller ingen grund til ligefrem at give dem optimale vækstbetingelser.
Så i praksis er den mest indlysende grund til at bruge sædskifte i grønthaven, at jorden ikke udpines. De fire grøntsagsgrupper bruger forskellige nærings- og sporstoffer i jorden, Det den ene gruppe behøver for at gro, er derimod knap så vigtig for den efterfølgende. I den mellemliggende periode kan jorden så få fyldt depoterne op og du får flotte grøntsager.
| |
© Havebureauet
Tekst, fotos, grafik, m.m. må ikke gengives andre steder
uden forudgående skriftlig aftale med Havebureauet. |
| |
|
|
|
|
