|
Før du hiver det tunge skyts frem og drager i krig mod dræbersneglen, så kig lige fjenden grundigt efter i sømmene og mellem øjnene. Det kan nemlig vise sig bare at være en fredelig og ret uskadelig skovsnegl.
|
|
Den første dræbersnegl blev fundet i Danmark i 1991 og siden har denne haveejernes skræk bredt sig til det meste af landet. De fleste af os mener nok også at vide, hvordan sådan en fætter ser ud, men ikke enhver rødbrun snegl er en dræbersnegl. Og den fejltagelse kan være skæbnesvanger for de snegle, som naturligt hører hjemme i den danske natur og som ikke gør nævneværdig skade i haven.
Så hvad skal man se efter? På tegningen finder du de områder på sneglen, som du specielt kan bruge til at identificere sneglen på.
Signalement af Dræbersneglen:
| Alias: |
Går også under navnet Iberisk Skovsnegl, Spansk Skovsnegl og Arion lusitanicus. |
| Køn: |
Hermafrodit. |
| Alder: |
Her til lands 1 år. |
| Farve: |
Ensfarvet, oftest brun eller rødbrun, men kan optræde i alt fra orange og helt over i sorte nuancer. |
| Længde: |
Fuldt udvokset op til 15 cm. |
| Særlige kendetegn: |
Sneglens pande (midt mellem øjnene/følehornene) vil have samme farve som følehornene.
Åndehullet sidder på forreste del af kappen/skjoldet.
Fodbræmmen er orange/orangebrun og har små, regelmæssige tværstriber, som om nogen har siddet med nål og tråd og lavet kastesting hele vejen rundt.
Fodsålen (sneglens underside) er lys eller grå.
Optræder ofte mange på et lille område.
|
| Sneglen betegnes som yderst farlig for havens planter. |
Sagt på en anden måde, så er det lige så vigtigt at vide, hvilke snegle dræbersneglen kan forveksles med og hvordan man kender forskel. Den røde skovsnegl er fx slet ikke nær så udbredt som dræbersneglen og hvis man bruger fiffet med at kigge sneglen mellem øjnene og se på dens fodbræmme, så er man godt på vej. Farven på en dræbersnegls pande vil nemlig have samme farve som følehornene, mens den røde skovsnegl har en rød pande. Mønstret (stingene) på fodbræmmen er tydeligere og regelmæssige på dræbersneglen, mens andre snegles fodbræmme har uregelmæssige sting. Åndehullets placering er en meget nem måde at udelukke andre forvekslingsmuligheder på. Sidder åndehullet på bagerste halvdel af skjoldet/kappen, så er det helt sikkert ikke en dræbersnegl.
Du kan finde mere hjælp til at artsbestemme snegle ved at kigge på henholdsvis Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside og på OBSnatur.dk. Begge steder finder du en såkaldt sneglenøgle. På OBSnatur.dk kan du desuden også se Danmarkskort for, hvor dræbersneglen og andre snegle er observeret.
Skov- og Naturstyrelsens sneglenøgle
OBSnatur.dk´s sneglenøgle
OBSnaturs Danmarkskort over dræbersnegle
Læs også: 8 måder at slå en dræbersnegl ihjel på
| |
© Havebureauet
Tekst, fotos, grafik, m.m. må ikke gengives andre steder
uden forudgående skriftlig aftale med Havebureauet. |
| |
|
|
|
|
Tilbage | Top
Sidst opdateret 30. marts 2009
