Haven i februar
|
| Huskeseddel: |
- Tag grene af forsythia, hassel, pil, mirabelle m.fl. ind og sæt dem til drivning i et koldt, men lyst rum. Efter nogle uger kan du sætte foråret ind i stuen.
|
|
- Lang tids streng frost kan give udtørringsskader på stedsegrønne planter som fx rhododendron, især hvis jorden ikke er dækket af sne, så den også bundfryser. Planten har dermed ingen mulighed for at suge ny væde til sig og derfor bliver det ekstra nødvendigt at formindske bladenes fordampning. Sørg for læ omkring planten ved at pakke den ind med granris, sækkelærred m.m.
|
|
- Når den strenge frost fortager sig, så er det tid at pynte op udenfor entrédøren med nogle af de mange potteløg, som kan købes nu. De tåler ned til 5 grades frost i en kort periode. Eller sæt foråret indendøre. Men husk at stille dem koldt om natten, for ellers blomstrer de færdig alt for hurtigt.
|
|
- Frøstativerne dukker frem i butikkerne på denne årstid, så husk at gennemse alle de gamle frøposer og find ud af, hvad du mangler. Afprøv eventuelt om de gamle frø stadigvæk vil spire.
|
|
- Få sorteret og rengjort dine minidrivhuse, så- og priklebakker og andre urtepotter, så de er klar til den fortravlede såtid. Allerede nu kan du så nogle ting, fx. artiskok. Husk at mange af plastpottene kan tåle at komme i opvaskemaskinen.
|
|
- Selvom det er fristende at fjerne vinterdækket fra planterne, så snart vi nærmer os marts, så lad være. Det er tværtimod nu de stedsegrønne har brug for beskyttelse i form af granris. Kombinationen af sol og vind kan hurtig betyde udtørringsskader.
|
|
- Fra sidst i måneden kan du sætte kartofter til forspiring. Læg dem i en papkasse i ét lag eller i æggebakker og stil dem lyst og ved ca. 15 grader.
|
|
|
© Havebureauet
Tekst, fotos, grafik, m.m. må ikke gengives andre steder
uden forudgående skriftlig aftale med Havebureauet.
|
| |
|
|
|
Tilbage | Top
Sidst opdateret 28. februar 2010